Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sol

Solpolitik                             

Solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin. Det anbefales derfor ikke at holde børnene indenfor, når solen er stærk. Det er nemlig vigtigt, at børnene har mulighed for at være fysisk aktive udenfor og sollys er nødvendigt for at danne D-vitamin.

Solcreme

Kloden har indkøbt en solcreme med faktor 15, som er svanemærket, uden farve, parfume og parabener, som er den solcreme vi vil smøre børnene med.

Vi vil følge vores solpolitik, når UV-indekset er på 3 eller derover i forhold til nedenstående skema, som er udarbejdet af sundhedsstyrelsen.

  Forår-april/maj Sommer-juni/juli Sensommer-august/september
Skyfri himmel Personalet smører børnene ca. kl. 12 Personalet smører børnene ca. kl. 10 Personalet smører børnene ca. kl. 12
       
Lette skyer Personalet smører børnene ca. kl. 12 Personalet smører børnene ca. kl. 12 Personalet smører børnene ca. kl. 12
       
Gråvejr Solcreme ikke nødvendig Solcreme ikke nødvendig Solcreme ikke nødvendig

Det anbefales at tjekke det aktuelle UV-indeks og tilpasse solbeskyttelsen efter dette

Skygge, tøj og solhat

Vi anbefaler, at børnene medbringer en sommerhat, der skygger hele vejen rundt og ikke en kasket, da den ikke skygger for nakken.

Særligt udsatte

Børn, der er særligt lyse i huden og børn med mange fregner eller rødt hår er særlig udsatte og skal beskyttes ekstra med skygge og tøj, ligesom de kan have brug for en ekstra indsmøring med solcreme eller bruge en højere faktor. Disse børn forventer vi er smurt med solcreme hjemmefra. Hvis dit barn har brug for at blive smurt med en højere faktor end faktor 15 skal I selv medbringe dette.